Akademisk Rejsebureaus Forlag og boghandel

Teglgårdstræde 5, kld

1452 København K

33 32 32 65

info@akademiskrejsebureau.dk

  • b-facebook
logo.png
Sonja Vesterholt kom til Danmark i 1970 som 25-årig fra det daværende Sovjetunionen. Mødet med det nye land fortæller hun om i Kærlighedslandet, der er skrevet i samarbejde med freelanceskribent Britta Sørensen.
Bogen er en fortsættelse af erindringsbogen fra 2011, Hunden er rask, hvori Sonja Vesterholt beskrev sin barndom og ungdom præget af begrænsninger, afsavn og forbud – og den totalitære stats overvågning. Alligevel lykkedes det for hende i næsten al hemmelighed at blive gift med danske Ole, som hun mødte, mens han studerede i Leningrad. Og efter mange ”samtaler” og ansøgninger fik hun lov til at rejse til Danmark. Som hun fortæller i Kærlighedslandet: ”Taastrup blev mit paradis. Fra 12 m2 i Sovjet til 110 m2 i Danmark - til storhed, pragt og herlighed”.
Men paradiset viser sig ikke at være uden skyggesider.
Kærlighedslandet er en fortælling om en enestående menneskelig rejse – og et tidsbillede af Danmark i årene 1970 til 1985 set med en udefrakommendes øjne.

Kærlighedslandet - Fortællinger fra mit liv i Danmark

kr200Pris
  • Sonja Vesterholt, filminstruktør, producent og forfatter, er født og opvokset i Sovjetunionen. Hun er uddannet i russisk sprog og litteratur fra Leningrads Universitet. Siden hun kom til Danmark i 1970 har hun undervist i russisk på Københavns Universitet, Handelshøjskolen og hos Udenrigsministeriet. I 1989 blev hun uddannet som kreativ producer på Den Danske Filmskole og har instrueret og produceret hen ved 30 prisbelønnede dokumentarfilm. I 2011 udgav hun sin anmelderroste erindringsbog ”Hunden er rask. Fortællinger fra mit liv i Sovjet”. Bogen blev efterfølgende omarbejdet til en teaterforestilling der spillede på Folketeatret i København.

  • Forfattere: Sonja Vesterholt og Britta Sørensen

    Forlag: Gyldendal

    Udgave: 1

    Oplag: 1

    Oplagsdato: 15-09-2016

    Udg. dato: 15-09-2016

    Sprog: dan

    Indbinding: Hæftet

    ISBN: 9788702131376

    Sidetal: 224